Murerstillads

Henneberg Stilladser ApS har gode erfaringer med at yde gode murerstilladser, der har en stærk konstruktion og som både kan bære og rumme mange arbejdere på én gang. Murerstilladser anvendes primært i forbindelse med opmuring og renoveringsopgaver.

En af fordelene ved denne stilladstype er, at det kan klare en høj belastning, hvilket gør det brugbart ved større renoveringer, hvor mange håndværkere skal arbejde på samme tid og hvor der måske er brug for opbevaring af materialer på stilladset.

Murerstilladser er velegnet til større projekter
Murerstilladser er ganske velegnet til store projekter, hvor der er høje krav til bæreevnen og konstruktionen af stilladset, for på det område er det bedre end eksempelvis facadestilladser.

Det kan opstilles med et trallelag for hver 2 meter og med et enkelt trallelag ved både tag foden og et til opmuring. Således er det muligt både at foretage tagarbejde og facadearbejde, uden håndværkerne forsinker hinanden og arbejder ineffektivt. Der vil være plads til at de kan færdes og arbejde uhindret.

Det vil være muligt at montere både nedfaldsskaktrør, el-hejs og total overdækning med mere, ligesom det er muligt på andre stilladstyper.

Murerstilladser kan klare en stor belastning
En af ulemperne ved murerstilladser, er at der ikke kan monteres konsoller, ligesom på facadestilladser. Den manglende mulighed for montering af konsoller gør, at facadestilladser er mere velegnet, i forbindelse med eksempelvis vinduesarbejde.

Omvendt kan et murerstillads klare en større belastning end facadestilladser, i og med det kan klare 400 kg/m2, hvilket medfører ovenstående fordele.
Der vil være mulighed for at opbygge opgangsfelter med dæk, der har et opgangslemme og det vil være muligt at montere stiger eller trappe løb uden på selve stilladset. Denne form for trapper, kan monteres på de fleste stilladstyper.

Du er altid velkommen til at kontakte os hvis du har spørgsmål eller er i tvivl om den rigtige stilladstype.